torsdag 7. juli 2011

God is AMAZING!

Nu er jeg endelig færdig med HF og starter med at arbejde den 1.august :) Det er et fantastisk bønnesvar at jeg nu har fået et arbejde, og endnu større er det, at Gud har velsignet mig med mit drømmejob! :)



For 2 to dage siden var jeg i Hals udenfor Aalborg sammen med nogle gode venner og søskende i Herren Dorte, Torben og David, samt Fernando fra Belgien, som er på besøg i Danmark. Vi var ude for at snakke med 12-15 mennesker i et sommerhus, nogle var født-på-ny kristne og nogle var ikke. Vi holdt møde i deres sommerhus, og efterfølgende snakkede vi med dem og bad for dem. Det var fantastisk at se, hvad Gud gjorde i disse menneskers liv! David stod spillede guitar og stod for lovsangen. Under lovsangen var Gud stærkt tilstede, og han helbredte mit håndled, som jeg har haft smerter i lige siden april! :) Efter lovsangen delte Torben noget, hvorefter han sammen med Dorte tog med sig nogle stykker der ikke var født på ny udenfor, for at undervise, snakke og bede for dem. Fernando underviste på engelsk indenfor, og jeg oversatte til dansk. Han delte noget om dette med at være Jesu diciple, og om at være Ordets gørere og ikke blot dets hørere.



Da vi efterfølgende bad for folk, var der nogle der blev helbredt, nogle tog et valg om at følge Jesus 100 %,
en eller to blev udfriet fra dæmoner, fire unge mennesker blev døbt, og en pige fik tungetale. Det var virkelig fantastisk! Det at komme ud og møde nye mennesker, dele fra sit eget liv med dem, lytte til hvad de har at fortælle, og se dem forvandlet, det er så fedt! Gud er fantastisk!

Gud gør fantastiske ting i vores liv, og vi har lige haft besøg af Fernando fra Belgien i et par dage. Det har virkelig været en velsignelse for os, og jeg har især fået muligheden til at snakke rigtig meget med ham om tro, helbredelse osv. Han har virkelig været til stor velsignelse og opmuntring! Han er i København nu, men kommer tilbage til os fra i morgen til lørdag, og vi glæder os til at se ham igen.

Vi har også lige holdt studentergilde for familien, hvor min mor Grete, min kusine Hanna og min søster Sandra på 9 år var på besøg for første gang, og min søster Elisabeth på 15 var her for 3.gang. Det var en rigtig dejlig dag, hvor Benjamin's forældre og søskende med kærester også var der. Benjamin havde også en fantastisk overraskelse til mig, som var at han havde inviteret 2 av vores kristne vennepar. Det var så skønt at se allesammen igen - både familie og venner!

Det er virkelig skønt at være færdig med HF, og at alle eksamener er overstået. Det giver mig meget mere tid og overskud. Nu planlægger jeg at arbejde i mindst et år eller to inden jeg starter på pædagog- eller lærerseminaret. Jeg hælder nok mest til folkeskolelærer, men jeg ved det ikke helt endnu. Gud har sagt, at jeg skal arbejde med børn og unge, og det er en af de to uddannelser der ligger mig på hjertet.

Det er skønt at se og opleve, hvordan Gud lægger alt til rette for os, når vi vælger at vandre i Hans plan med vores liv. Han har givet mig en enorm fred over at være her i Danmark, og jeg oplever gang på gang, at Han bekræfter min beslutning i forhold til at jeg flyttede til Danmark for 2 år siden. Det er så fedt at tænke på, at dengang Gud kaldte mig til at flytte til Danmark tilbage i 2006, kunne jeg hverken lide Danmark eller det danske sprog. Jeg kunne ikke forstå dansk, og jeg havde på det tidspunkt kun været i Danmark to gange. Og nu, på grund af Gud, taler jeg flydende dansk, skriver flydende dansk (og fik bl.a. 12, altså højeste karakter, i dansk skriftlig), er gift med Benjamin, som er dansker, jeg elsker at være i Danmark,
har et stort hjerte for danskernes frelse, har fået mange nye venner og er blevet brugt at Gud til mange ting... Det er så fedt! Gud fortjener virkelig AL ære! Uden Ham er jeg intet!

Må Gud velsigne dig rigeligt!

Others first :)
Kærlig hilsen Maria

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar